Turnerende sejlskib med dans og livemusik

Under navnet The.Sailing.Project skabte Frej Stenholt og Loa Carlslund i samarbejde med Birgitte Lundtoft i 2012 forestillingen Tro Håb og Kærlighed. En forestilling hvor dans, livemusik og videokunst mødtes på det gode skib Havet og sejlede fra havn til havn for at spille i den danske sommeraften.

Tro Håb og Kærlighed er en stærk visuel forestilling ombord på det smukke sejlskib Havet. En forestilling om at være strandet, om at at finde vej – alene og sammen, om drømme, længsler, håb og vanvid. På skibets dæk udspiller sig en række levende tableauer hvor dansere, musikere og videokunstnere med afsæt i ordene tro, håb og kærlighed sammen skaber en sanselig og fysisk forestilling.

The.Sailing.Project er skabt på initiativ af de tre dansere Birgitte Lundtoft, Frej Stenholt Mortensen og Loa Carlslund.  Vi er gået sammen i et kunstnerisk kollektiv, med en vision om at skabe scenekunst der samler og engagerer nye og markante kunstnere på tværs af kunstformer. Vi arbejder kollektivt med respekt for de enkeltes udtryksformer og ideer. Vores vision er at præsentere scenekunst på uventede steder og at møde et nyt og bredt publikum der hvor de er.

"Forestillingen handler om at være strandet og finde vej. Den handler om drømme, længsler og håb. Her øver danserne Frej og Birgitte i dagslys på galeasen ’Havet’. TRÆNING. Forestillingen handler om at være strandet og finde vej. Den handler om drømme, længsler og håb. Her øver danserne Frej og Birgitte i dagslys på galeasen Havet."

Af Kjeld Hybel


Medvirkende
Idé og koncept: Birgitte Lundtoft, Frej Stenholt Mortensen og Loa Carlslund
Iscenesættelse og koreografi: Bo Madvig
Musik: Hideatsea- Mathias Holm Jørgensen, Jeppe Højgaard, Nicolai Claesson og Aino Juutilainen
Dansere: Birgitte Lundtoft, Rune Frej Stenholt Mortensen og Loa Carlslund
Visuals: Troels Rasmus Jensen og Tilde Rasmussen
Kostumer: Petruska Mieherenard
Scenografi: Mette Moltke Wozniack
Scenekonstruktion: Tobias Permin og Helge Lau Stenholt Mortensen
Lys: Kristine Hamann
Lydtekniker: Magnus Hansen
Produktionsleder: Peter Schønemann Andreasen